Lidt hypermedie-skriv


Ja vi skulle jo skrive en lille smøre om KMS, Intermedia og Notecards i forbindelse med uddannelsen, og herefter lægge den op på vores blog, så den kommer hér. (Og hvis det ser lidt rushed ud, så er det fordi OpenOfficebesluttede sig for at crashe da jeg var 99% færdig, og geniet her havde selvfølgelig glemt at gemme).

 

KMS står for Knowledge Management System og er et aldrende hypermedie-system der udsprang af systemet ZOG fra 1981. Målet med systemet var at tillade et større samarbejde imellem mennesker medieret af computerprogrammer og er således et tidligt eksempel på hvad vi i dag kender som CSCW (Computer Supported Collaborative Work). Systemet i sig selv fulgte en design-filosofi der bedst af alt kan beskrives som “én frame til hvert objekt”, i og med at det brugerfladen var inddelt i et vist antal frames der hver besad deres specifikke funktion. Imellem disse frames blev der herefter linket, således at man fra én frame kunne tilgå funktioner i en anden frame, lidt i stil med hvad man ser nutildags på HTML-sider hvor et link åbner sin kilde-html i et centralt frame-vindue. Links i KMS var således one-way-links, hvilket også gav god mening da al den relevante information der blev opereret på umiddelbart var synligt på brugergrænsefladen, omtrent som vi i dag kender det fra hæve-automater installeret uden for den lokale bank.

KMS indeholdt også en form for meta-layer hvori information kunne blive gemt, dette kom til udtryk i at en given bruger kunne kréere noter ved et ord med en bestemt syntaks. Dette kunne f.eks. være en huskeseddel til en bestemt opgave, en beskrivelse af det pågældende ords betydning, et billede osv. Ordet undergik herefter en formatering der gjorde at andre brugere kunne bemærke at lige netop dette ord indeholdt noget ekstra data der muligvis kunne være af interesse.

 

Notecards blev udviklet af Xerox PARC i 1984. Systemet var opbygget (som navnet svagt antyder) af en masse “cards” der hver især besad deres egen unikke funktion. Overordnet var der tale om fire forskellige komponenter : Notecards, links, browser-cards og file-cards. Notecards-komponentet var den overordnede visuelle struktur at systemet var indrettet efter, altså at hver funktion besad sit eget vindue. Browser-cards var overordnede funktionelle cards der kunne bruges til at administrere, åbne og slette file-cards med, lidt i stil med vore dages filbrowsere. File-cards’ funktion bestod i at fremvise indholdet af et givent dokument, billede eller andet repræsenterbart materiale der blev selekteret via browser-card’et. Disse cards var herefter linket til hinanden på en semantisk hensigtsmæssig måde, f.eks. gav det mening at billed-browser-card’et var linket til de forskellige file-cards der indeholdt billeder, og at billed-browser-card’et var underlinket fra den overordnede card-browser. Således fik Notecards et præg af en form for objektorientering, hvor ting var arrangeret i klasser og underklasser af disse, i et netværk der gav semantisk mening. Links konstituerede således relationen imellem de forskellige cards i systemet.

I Notecards kunne man også selv programmere sine egne cards med sine egne funktioner via LISP-kommandosproget. Denne mulighed for selv at tilføje content til sit eksisterende system gjorde Notecards-systemet til et fleksibelt værktøj der, i kyndige hænder, kunne udvides efter behov.

 

Intermedia var et hypertekst-system der opstod omkring 1985. Til forskel fra de foregående hypertekst-systemer supporterede Intermedia, udover de normale one-way-links, også de såkaldte bi-direktionelle links. Bi-direktionelle (og normale) links i Intermedia adskilte sig fra de foregående systemer (og WWW som vi kender det nutildags) ved at være beskrevet helt separat fra de tekster/elementer hvori linksene indgik. I stedet for at være beskrevet indlejret i teksten eller som en del af funktionen for den komponent hvori linket indgik, lå links I deres egen container der beskrev hvilke elementer de de linkede imellem, hvor i elementet linket sad, om linket var bi-direktionelt/normalt/null osv.

Denne idé med separering af link fra det objekt de indgår i er siden gået tabt, WWW fungerer i bund og grund som et stort kludetæppe af one-way indlejrede links uden nogen umiddelbar semantisk orden. Dette er lidt synd, i og med at idéen om links som separate entiteter i forhold til f.eks. HTML kunne hjælpe til med at holde styr alle de links på WWW der “ender blindt”. Man kunne f.eks. forestille sig at link-komponenten først tjekkede om begge de dokumenter der blev linket imellem eksisterede, og i hvis dette ikke var tilfældet, så undlade at kréere det pågældende link. Således ville man overordnet kunne spare en del båndbredde på at undgå at brugerne går forgæves efter dokumenter der ikke længere eksisterer af den ene eller ande grund.

 

Man kan diskutere langt og længe om hvilke af disse teknologier der burde have overlevet ind i vores æra med WWW. Fællesnævneren for de hedengangne teknologiers særkender er at de alle handler om content-control hvilket i mange sammenhænge giver mening når man optimistisk taler om optimering af internettet. Dog må man i samme åndedrag huske på at internettet er mere end blot ‘content’, det er en vild jungle af information og muligheder for meningstilkendegivelse, og man kunne f.eks. argumentere for at bi-direktionelle links måske ikke er hensigtsmæssige hvis man ønsker at optræde anynomt af en given grund; en streng semantisk definition på hvad der måtte og ikke måtte linkes imellem ville gøre systemet sårbart over for manpulation og formindske WWW’s anvendelsesmulighed som whistleblower i et globalt samfund. Alt i alt, den lettere anarkistiske model at WWW er opbygget på nu om dage tjener trods alt et (måske, måske ikke) intenderet formål, og, hvis det bliver nødvendigt, står det til enhver tid mennesket frit for at benytte de mere stringente modeller for hypermedier i en arbejdssammenhæng der kræver denne form for mere eksplicitte data-manipulation.

Published in: on February 21, 2008 at 12:21 am  Comments (1)  

The URI to TrackBack this entry is: https://peytz.wordpress.com/2008/02/21/lidt-hypermedie-skriv/trackback/

RSS feed for comments on this post.

One CommentLeave a comment

  1. Din aflevering er godkendt!

    Gode beskrivelser af systemerne og rigtigt godt reflektionsafsnit.

    Godt at du beskriver udvidelsesmulighederne i systerne, men jeg savner også en mere generel sammenligning (fordele/ulemper osv) systemerne imellem (f.eks med inddragelse af de “Seven Issues”).

    Venlig Hilsen
    Rasmus Gude, gude@daimi.au.dk


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: